–
LEGEHUSET er for koffeinhungrende voksne og deres legeglade børn
Er du medlem af LEGEHUSET, får du fri adgang til vores børneoase onsdag og fredag samt 50 % rabat på alle foredrag og events. Et medlemsskab koster 70 kr. om måneden pr. husstand. Men du behøver ikke være medlem for at besøge LEGEHUSET eller for at deltage i de forskellige foredrag, aktiviteter og events. Det koster blot 25 kr. pr. voksen at besøge os, hvis ikke du er medlem, og man betaler fuld pris for events og foredrag. Sagt med andre ord – det kan altså godt betale sig at blive medlem.
Åbningstider:
Onsdag 9.00-13.30
Fredag 9.00-13.30
Et medlemskab er for hele familien
70 kr. i mdr.
Det kræver ikke medlemskab at besøg os, så koster det kun 25 kr.
FØLG MED PÅ INSTAGRAM
legehuset.ry
Vi har brug for KaffeVillige
Vores KaffeVillige er dem, som skal forkæle de voksne med lækker kaffe, hygge om de små gæster og hjælpe med de praktiske opgaver. Udgangspunktet er, at der er knyttet to KaffeVillige på ‘en vagt’, og de bestemmer selv, hvordan vagten deles op mellem dem. Vores ønsker er at skabe et lille fællesskab i fællesskabet. Der er naturligvis fri kaffe og plads til masser af hygge og samvær på tværs for de KaffeVillige.
Bliv en del af LEGEHUSET. Vi har brug for varme hænder, som har lyst til at blive en del af det her hyggelige fællesskab . Der er ikke et krav om, hvor ofte du hjælper – og vi giver naturligvis et lille kursus i at betjene kaffemaskinen. Så kan du lide børn, børnefamilier, hyggeligt samvær på tværs og god kaffe – så er det dig, vi mangler.
Er du interesseret i at blive KaffeVillig så kontakt os endelig på legehuset.ry@gmail.com
Aktiviteter
I LEGEHUSET vil der være forskellige former for begivenheder. Nogen er for børnene, andre har fokus på mor og far og nogen er for hele familien.
Vi bestræber os på at finde oplægsholdere, som kan berige os med ny viden, indsigt og tricks til en nemmer og sjovere hverdag som børnefamilie.
Har du en god idé til et emne, vi skal snakke om, en kontakt til en spændende oplægsholder eller en sjov ide til noget vi kunne lave med børnene, så tøv ikke med at skriv til os – legehuset.ry@gmail.com
På vores Instagram kan du følge med i de arrangementer, som løbende kommer til. Her kan du finde mere om tilmelding, tid og sted.
Holdet bag LEGEHUSET
–
Idéen til LEGEHUSET udsprang af to ammehjerners behov for at have et fælles samlingspunkt for børnefamilier i Ry – et sted med plads til leg, sjove aktiviteter, gode snakke og ikke mindst en rigtig god kop kaffe. Bag LEGEHUSET står Lea (mor til Frida, Karla og Molly) og Josefine (mor til Gry og Anker), der sammen med Torben Andreassen og Brugsforeningen TRYG har søsat projektet. Brugsforeningen TRYG har støttet projektet økonomisk og stillet lokalerne i UDSIGTEN, Siimtoften 2, til rådighed. Kvickly indgår ligeledes som en tæt samarbejdspartner i foreningen.
Lea Kruse Botha
Founder
Josefine Sandager Katholm
Founder
Gertrud
Frivillig
Ida
Frivillig
Birte
Frivillig – Sundhedsplejerske
Anne Mette
Frivillig
Birgit
Frivillig
Lisbeth
Frivillig
Julie
Frivillig
Frivillig
DIG?
Frivillig